logo(3).jpg

Tre gratis glæder og én helt unik liveoplevelse
#reklame

Vinteren er så småt ved at være forbi og nu begynder månederne, hvor man igen kan nyde vores dejlige og smukke by med alt, hvad den har at tilbyde af gratis glæder og unikke kulturoplevelser. I denne uge giver Citylife-live dig tre gratis glæder, som du ikke anede eksisterede og én fantastisk liveoplevelse, som du absolut ikke må gå glip af, om der så var et eksklusivt Marlene Birger outlet samtidigt. 

TÅRNET PÅ CHRISTIANSBORG SLOT: Fra tårnet på Christiansborg slot (der hvor politikerne sidder) er der en skøn udsigt over de københavnske gader, stræder og kanaler. Det koster ikke noget at kigge. Det gør restauranten i tårnet til gengæld, så undgå den, hvis det skal være gratis. 

TORVEHALLERNE: Hvis man ikke køber noget og bare får sig et par lækre smagsprøver i de mange spændende butikker, så kan man snildt få 20 minutter til at flyve afsted. 

VAGTSKIFTE VED AMALIENBORG SLOT: Det er altid spændende at opleve folk, der kan gå i takt. Give it a shot, hvis du ikke har set det før.

SOMMEREN PÅ BIRGIT Ø: Wow! Just wow. Jeg må sige, at jeg ikke er den store teaternørd, men Sommeren på Birgit Ø med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (håber jeg har stavet det rigtigt) og Rasmus Bruhn er noget af det sjoveste jeg nogensinde har set. 
Jeg kendte ikke til de to karakterer og hele universet omkring Den Korte Avis på Radio firetyve7, men det gjorde ikke noget, for man bliver virkelig inviteret indenfor og budt ind i varmen og taget i hånden fra første sekund. Selvfølgelig er der rigtig mange politiske bemærkninger og referencer til ting, der står i aviserne, som normalt ikke ville sige mig det store, men de sørger hele tiden for at sige tingene på en måde, så det aldrig bliver rigtig kedeligt. Desuden grinte publikum så meget, at jeg i hvert fald godt vidste, hvornår man skulle grine.  
Hele showet foregår på en (vistnok fiktiv) ø ved navn Birgit Ø, hvor der sker en masse overraskende ting og jeg tør godt at sige, at det ender med noget, man ikke har set før. Jeg har i hvert fald ikke. 
Normalt er jeg rimelig nærig med stjernerne her på bloggen, fordi jeg føler, jeg som influencer, har et vist ansvar overfor mine 282.000 følgere og derfor ikke bare vil anbefale alt muligt, der ikke holder 100%, men tro mig. Og jeg mener det. Sommeren På Birgit Ø fortjener SÅ meget seks ud af seks stjerner.

Gå ind og se det you guys.